Hvad er det dog med al det der løberi?
I dag: Halvmaraton i Aarhus og 40.000 mennesker skal løbe over Øresundsbroen.
1) Er det Moderne Menneske kommet i evigt løbetid? 
2) Er det en særlig fetisch for løbefolket at løbe i byområder? Hvorfor ikke bare løbe på et bånd eller på et atletikstadion?
Ville du lægge mærke til det hvis medierne ikke dækkede det?
Hver dag kører der ca samme antal køretøjer over Storebælt, som der i dag er løbere over Øresundsbroen, men det hører vi jo kun om hvis der sker et uheld, hvilket heldigvis er sjældent.
1) der er penge i skidtet, alle de middelmådige mennesker der deltager betaler for at arrangement(et/erne) kan løbe rundt.
2) der bliver også løbet alle mulige andre steder?
Men nu er asfalt jo det vi som samfund investerer i, så...
@folfdk øh, der er vist mange ting, jeg ikke ville lægge mærke til, hvis ikke medierne dækkede det/dem.
Og som bosiddende i København er der efterhånden jævnligt en del skiltning i gadebilledet, der oplyser om lukkede gader og veje (i næste omgang er der nogen, der skal bruge byens infrastruktur til at cykle rundt i).
Og skråt op med bilismen, jeg tænker mest på gamle farmor, der ikke kan tage bussen den dag til et familiearrangement fordi bussen er omdirigeret til en anden rute.
Er det måske et decideret Københavner-problem?
For mange (tilflyttere) mennesker, for lidt god offentlig infrastruktur til det fælles bedste?
Men jo, det her med at bruge gaderne til de her arrangementer tror jeg desværre (til dels i hvert fald) er drevet af nogle politiske og økonomiske interesser.
Selve løberiet er der jo ikke noget galt med, det er de store kæmpe arrangementer der skaber nogle udfordringer?
@folfdk “løberi er opium for folket”, som Karl Marx pointerede. Så ja, der er sikkert nogle politiske interesser bag, hvis folket er beskæftigede og dybt fokuseret med at løbe har de ikke tid til at konspirere og lave revolution.
Jeg er i øvrigt helt med på at løberiet kan give en fællesskabsfølelse. Det er vel positivt. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at der er lidt ‘se min penis’ over mandefællesskaberne, hvor det gælder om at kunne løbe bedst og hurtigst.
Jeg har også tænkt på om det her med at man kan "klare det" (altså at få tjekket en løbetur af når det passer ind i ens eget kram) er det der gør at det er blevet så populært.
Det passer ned i "omstillingsparat" som arbejdsmarkedet gerne vil have?
For hvis man lige skal være en time længere på arbejde, så kan man ikke nå sin badminton bane kl 19:30, når man også skal nå transport og aftensmad?
(Plus at det måske er for træls at det er samme tidspunkt hver uge med den badmintonbane?)
En analyse kunne være: Selvoptimerende løb og fleksible træningscentre er kropslig neoliberalisme: Du er dit eget projekt, og bevægelse skal passe ind i dit skema, effektivt, individuelt, tidsstyret.
I industrisamfundet: kollektiv massegymnastik, synkron og disciplinerende. Ét legeme, én rytme, lydighed og samlebånd.
I dag: kroppen som privat performance, klar til omstilling og ansvar for egen trivsel. Fra en bevægelse til personlig målopfyldelse.